Indlæser...

VORES HISTORIE

VI LAVER TIDLØST STRIK MED FOKUS PÅ KVALITET, HÅNDVÆRK OG GENNEMTÆNKT DESIGN. STRIK, SOM VI HÅBER, DU VIL VÆRDSÆTTE OG BRUGE IGEN OG IGEN.


FUB laver tidløst strik med fokus på materialer af den bedste kvalitet. Vi tror på, at de fleste mennesker – børn og voksne, drenge og piger – foretrækker tøj, der føles rart at have på og er nemt at bevæge sig i.


FUB er et dansk brand etableret i 2006 af Anne Sofie Olrik og Lotte Bundgaard. Vi designer klassisk, komfortabelt strik til børn og kvinder med fokus på godt håndværk og velovervejede detaljer. Vores tøj er lavet af OEKO-TEX® certificeret uld eller GOTS certificeret økologisk bomuld. Vi laver også strømper og strømpebukser, som foruden 80% uld eller bomuld indeholder 17% polyamid og 3% elastan.


FUB er forankret i den diskrete nordiske æstetik med det formål at skabe strik i kvalitetsmaterialer uden at gå på kompromis med hverken design eller komfort. I en tid hvor fast fashion fylder mere og mere, så går FUB imod de konstant skiftende tendenser og prioriterer klassiske designs, der altid holder. For designer Anne Sofie Olrik er det vigtigt, at et design kan holde længere end en sæson. Ikke bare i sit udtryk, men også ved at stille høje krav til de materialer, der anvendes, så tøjet kan holde til at blive brugt igen og igen.


Farveholdningen er altid diskret med få skiftende farver. I hver kollektion findes de klassiske farver som ecru, navy og naturlige melanger i kombination med nogle få udvalgte sæsonfarver, der skaber en aktuel kontrast til det klassiske FUB look.


FUB er lig med moderne klassikere i udsøgt kvalitet!